Filmen kunne ligeså godt have heddet ”Hvor der er hjerterum, er der også husrum”, for det er i virkeligheden en gammel dreven menneskekenders løsning på boligproblemet, den handler om. Han løser det på sin egen – ganske vist usædvanlige måde – men han løser det !. Havde han gået lidt mere stille med dørene, var hans opfindelse aldrig nogensinde blevet opdaget – og han kunne resten af sit liv have levet sorgløst. Men denne drevne menneskekender – som vi kalder ”Professoren” – havde en eneste stor fejl: Hans alt for store hjerte for de små og ulykkelige stillede i samfundet i almindelighed og de boligløse i særdeleshed. Det er dette ulyksalige hjerte, der sætter filmen i gang og sætter fart i begivenhederne.
