Det er en lun aprilaften på et fyldt Bremen i København. Niels Hausgaard er alene på scenen med sin guitar. Der er nye og gamle sange, der er brormand, der føler sig udleveret, der er hele Hausgaards univers. Han har forbudt "urolige kameraer" og "kulørte lamper". "Det er unødvendigt, og det forstyrrer bare", siger han og piller ved stemmeskruerne. En rigtig Hausgaard-aften i al sin nøgne enkelhed - sjov, skarp og med de musikalske venner indenfor rækkevidde.
