I år 2032 vækkes ærkeskurken Simon Phoenix til live efter at være frosset ned i 35 år i et nedfrysningsfængsel, og han opdager snart, at Los Angeles er en fredelig by uden vold, som han uden videre kan tage magten over. Da de ikke har noget modtræk mod Phoenix´ brutale 1990´er-stil, må myndighederne finde en gammeldags strømer til at bekæmpe den gammeldags forbryder. De genopliver politimanden John Spartan, som med urette afsoner en nedfrysningsdom efter sit sidste opgør med Phoenix.