Frederikshavnerpigen Pernille er stadig på jagt efter drømmejobbet. Så idag er hun taget med mor Jane til København, da hun altid har drømt om at prøve kræfter som standup-komiker. Pernille skal nu coaches af en professionel komiker, inden hun senere på aftenen skal på scenen og teste sine evner af foran publikum. For den højgravide Irina, er det ekstremt vigtigt at være så godt forberedt på det nye liv som mor som overhovedet muligt. Derfor skal hun og mor Mila idag til numerolog. Irina vil nemlig sikre sig, at det navn hun har i tankerne til sin datter er helt perfekt. Og så er familien Riis er taget den lange tur for Mors til København. De elsker store dyr og livet i naturen, og derfor skal de idag prøve kræfter med jobbet som dyrepassere i Københavns Zoo.