Mange danskere fik bygget deres drømmehus i de brølende 00'ere. Derfor inviterer vært, Tina Müller, denne gang indenfor i to villaer, der er bygget før finanskrise og boligboble. Kristine Virén og Lars Lyng er oppe imod Lena Schmüser og Jacob Carlsson, og dysten begynder i Tommerup på Fyn. Her skal de se nærmere på en moderne villa fra 2003 med samtalekøkken og store vinduespartier. Derefter besøger eksperterne Faaborg og et svensk træhus fra 2006, der byder på mange fine detaljer fra 00'erne og naturligvis også et boblebad.