De fire nybygger-par har allerede stiftet bekendtskab med at lave badeværelse, og de erfaringer får de brug for, når de på kun fem dage skal lave endnu et badeværelse - og lejlighedens første ekstraværelse. I den blå lejlighed vil Thomas og Mike kun bruge ægte teaktræ i deres garderobe, men den strategi går i vasken allerede ved deres første møbelkøb. Thomas nænner nemlig ikke at sige 'nej tak' til en ældre dame, der vil sælge ham en kommode af en ubestemmelig træsort. På Charlotte og Fredriks andet badeværelse vil de selv forsøge sig med at lægge fliserne. Der er ikke plads til fejl, for der er ikke nogle ekstra fliser, hvis de skærer forkert. Går det?