De tre par i Randers er nået til husets sidste og vigtigste rum, stuen. Lourdes og Nicolai i grønt hus lægger hovederne godt i blød, for hver kvadratmeter skal udnyttes optimalt, når dommerne skal imponeres, og stuen samtidig skal give mening, når man er en storfamilie med fire børn. Sif og Mathias i rødt hus kaster sig ud i et gigantisk hjemmebygget reolprojekt, og Sif forelsker sig i en lænestol, som Mathias absolut ikke bryder sig om. I gult hus laver Ida og Mads en dynamisk stue, hvor de nemt kan flytte rundt på møblerne. De har planer om en byg-selv-sofa, og så bliver Ida nødt til at have Mads med på råd, når hun skal finde de helt rigtige planter til stuen.